Sofie Hentrich

 
Billede af Sofie Hentrich
 

Underviser Drama

Jeg har været forelsket i teatret lige så længe, som jeg kan huske, og begejstres til stadighed af det fællesskab, det skaber. Om du har lyst til store eller små roller eller egentlig helst vil male kulisser, har teatret en plads til dig.

 Jeg er kandidat i teater- og performancestudier fra Københavns Universitet og har specialiseret mig i drama for og med børn og unge. At spille teater sammen giver os et kreativt fællesskab, hvor alle kan deltage. Derfor er teater så meget mere end at øve replikker og at kende forskel på konge- og dameside. 

Når vi er til drama, leger vi os frem til sceniske udtryk og dygtiggør os i at præcisere vores idéer. Det handler om at udforske sin fantasi, sit mod, sin koncentration og sin tillid til sig selv og de andre, og det gør vi som lærere os meget umage for at skabe trygge rum til. 

På dramaholdet lærer man at tage del i et kreativt fællesskab, og det bliver man en bedre medspiller og ikke mindst en bedre kammerat af.

 Jeg glæder mig til at se dig til drama!

Mail: sofiehentrich@gmail.com