Carsten Milner Henriksen

 

Carsten Milner Henriksen

 

Underviser i trommer

Min undervisning foregår i en afslappet atmosfære, med udgangspunkt i den enkelte elevs behov, så undervisningen kan variere fra elev til elev. Som udgangspunkt kommer vi igennem en masse grundrytmer i forskellige stilarter, teknik og nodetræning, det foregår med en legende tilgang, og gerne med et godt grin, hvis det skulle ”kokse”, det er fejlene man lærer af. Hvis du har lyst, prøver jeg, at arrangere at man kan mødes og spille med andre elever i løbet af sæsonen og senere kunne det være, at du havde lyst til at spille på et sammenspilshold, og så finder vi ud af det… På trommesprog: Paradiddle

Jeg har gået på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på slagtøjs linjen, hvorefter jeg tog orlov efter halvandet år, grundet spillejobs og interessen for den rytmiske musik.

Herefter et 2 måneders ophold på Drummers Collective i New York og en god portion undervisning af klassiske og rytmiske slagtøjs lærere, et hav af spillejobs med danske/udenlandske bands og solister i mange forskellige genre. Jeg har komponeret samt produceret musik og har efterhånden over 20 års undervisningserfaring.